tøsen

Hi…..
Min indfaldsvinkel til alt dette er klart personligt farvet og defineret ud fra det etablerede monogame parforhold, der eksisterer mellem min Herre og jeg *S* Er man single og søgende, kan man møde rigtig mange ligesindede, sexuelt afklarede og interessante mennesker på nettet.
En stor - eller mindre, set med andre briller *G* - del af befolkningen er interesseret i erotisk dominans, men har svært ved at introducere det til kæresten. De aldrig har oplevet interessen hos ham/hende, - måske er deres forsøg på at introducere erotisk dominans i samlivet er mislykkedes…..eller slet ikke forsøgt.
Det er min faste overbevisning, at rigtig mange kvinder og mænd, inderst inde tænder på erotisk dominans. Det skal bare indpakkes og “serveres” på den rette facon. Det kan der ikke gives opskrift på - vi er bestemt ikke ens . Vi oplever hos mange par, at kvinden udadtil er den styrende….er den der tager ansvaret…for børn, dagligdag eller er den sociale igangsætter. Det lader til, at kvinder er rigtig gode til at tage ansvar ….men mange kvinder kan bestemt også lide, at mænd tager ansvar - udviser dømmekraft, udstråler magt og i det hele taget agerer som mænd!
Respekt er også essentielt i “normale forhold” *S*
Det der først og fremmest fik mig til at se ud over mine egne fordomme og forebehold, var ikke noget jeg gjorde for min egen skyld. Jeg gjorde det for min Herre, fordi jeg opdagede en side af ham, han efter lang tids tilbageholdenhed, ikke længere kunne bære at leve alene med. Han valgte IKKE at komme hjem med reb, piske eller andet udstyr, men at fortælle om de følelser, han forbandt med erotisk dominans. Havde han startet med at præsentere mig for diverse remedier, havde jeg sikkert overhovedet ikke forsøgt at forstå - men bare forskrækket afvist alt! Tror det må være en underlig oplevelse, uden advarsel at blive præsenteret for eksempelvis en nihalet pisk *G*
Tænkte derefter, at jeg blev nødt til at give det en chance, også ud fra en frygt for hvad der ville ske, hvis jeg ikke prøvede.
“Men det var altså ikke min ide…..” *GGG*
Vores oplevelser var både skægge og spændende, men ind imellem gik vi også meget skævt af hinanden.
Vi har haft 2 år med leg……i starten mest fysisk leg…..men den psykiske del af erotisk dominans har i den periode udviklet sig fra at være lidt pjattet og akavet, til at være langt mere seriøs og dermed også til noget vi fokuserer meget på.
Jeg holder stadig fast i min første vurdering i, at “udstyret” ikke er det vigtigste. Det er dog vigitgt, at det er det rigtige, både i udforming og kvalitet - og det gør helvedes ondt at hænge fra en krog i loftet i håndjern, men med det rigtige “værktøj”, kan næsten alt lade sig gøre *S*. Vælg med omhu og omtanke - få gode råd - opsøg de butikker, som er seriøse, og hvor personalet virker kompetent. Og det er så alt jeg i denne omgang vil sige om remedier*S*
Langt den største følelesemæssige udfordring for mig, har været overdragelsen af ansvar fra mig til min Herre.
Vores mangeårige samliv, har været præget af et bestemt mønster, hvorefter alle ting fungerede…og ligene i lasten vejer tungt!Det kræver stor tillid til en anden person at overdrage det fulde ansvar for både den fysiske såvel som psykiske tilstand…….især når man altid har ment, at det var ens eget ansvar. “Gaven” man giver, er tillige så stor, at det kan være svært bare at modtage den, og uden spørgsmål stole på, at det er “ægte”.
At “tro” på, at jeg vil domineres, på trods af den modvilje jeg kan finde på at udvise*G*
Der eksisterer ikke en opskrift på, hvordan man gør det “rigtig”.
Det er vigtigt at huske på, at alle mennesker er forskellige…….det der virker for nogen, virker nødvendigvis ikke for os. …og omvendt *S*. Har man muligheden……. så brug andres erfaring eller historier som inspirationskilde - måske har de fat i noget…..noget der kan drejes og formes til at passe een selv…….
Nogen fokuserer meget på det fysiske aspekt, andre på det psykiske - hvordan man vejer sig frem til en tilfredsstillende kombination er individuelt.
Den psykiske smerte kan til tider gøre langt mere ondt end den fysiske, som især i starten er nemmere at definere og dermed nemmere at forholde sig til. Fordelen ved det psykisk “spil” er, at det kan være med i sociale sammenhæng, uden at andre nødvendigvis lægger mærke til det.
Den fysiske del af erotisk dominans, er meget afhængig af hvilke omgivelser, man befinder sig i, og kan dermed ikke praktiseres i samme udstrækning. Selvfølgeligt er det forskellige, hvor meget plads man giver sexlivet og lader det fylde…..mange er sikkert godt tilfreds med lidt kink onsdag og lørdag, andre nyder at “være på” hele tiden.
Det er uhyggeligt svært at beskrive, hvad den fysike smerte kan indeholde i et et SM-forhold. Det spænder utroligt vidt og kan bruges i uendelige variationer .
Til tider søger jeg anerkendelse, ros, kærtegn og er meget omhyggelig med at behage - og andre gange træder jeg bevidst eller ubevidst over og får dermed straf.

Det skal indrømmes, at en gang imellem er det en vejning af straf kontra at adlyde *GGG* Det kan i visse situationer være svært at bedømme, hvad der er værst *GGG*
Jeg oplever fysisk smerte som et redskab til at opnå een - for mig - vanedannende psykisk tilstand *SSS*
Er man så heldig at komme dertil, hvor bevidst påført smerte opleves som kærtegn, så virker det som narkotika….forventningen og rusen….afhængigheden - en psykisk tilstand man higer efter. En forunderlig blanding af krop og sjæl *S*
Underligt nok - eller måske meget naturligt *S* - er jeg tit skuffet over, at en “behandling” ikke efterlader synlige mærker til dagen efter. Andre gange undres jeg over, at der skulle så lidt til, og er øm i flere dage eller uger. Man er stolt over sin stribede mås og der kigges flere gange dagligt, bare for lige at chekke - om det stadig ses - måske har det ændret farve og omfang *G*
“Åh - disse minder”……giver mig tit et smil på læben - tanken om, hvorfor man ømmer sig, når man skal sætte sig ned.
Nu er det ikke fordi, vi ikke kan finde ud af at dyrke alm. vanilliesex mere - det sker da ind imellem *S* - men oplevelsen er ikke nær så intens og mættende. Som at spise mad uden krydderi - det er ikke på samme niveau - man er mæt på kroppen men ikke på sjælen.

Vi længes vel alle efter sjælfred *S*