Det er ikke noget jeg laver et stort nummer ud af, men lysten til erotisk dominans er der og jeg kan/vil ikke ignorere det.
Jeg husker ikke, hvornår jeg første gang fantaserede om BDSM, men jeg blev nok først bevidst om, hvad det var, da jeg var omkring 15 år gammel!
1998 er året jeg altid vil huske p.g.a. den åbenhed og dybe kærlighed, der blussede op, da jeg lettede mit hjerte for min eneste ene. Vi havde på det tidspunkt været et par i mange år, men jeg havde aldrig for alvor vist og fortalt hvad der gemte sig i mig.
Efter jeg “kom ud af skabet” har vi eksperimenteret med vores seksualitet - ikke på den måde at vi har gjort alt det andre beskriver i bøger og på nettet, istedet har vi taget et skridt ad gangen, og følt os forsigtigt frem i det store (og ind i mellem meget mørke) rum, der i mangel af bedre kaldes fantasier. Det er de store følelser, der kommer op til overfladen, når de grænser, man ellers normalt er styret af, overskrides. Det er sandsynligvis derfor, at jeg har skrevet alt dette - for at holde, hvad jeg oplever, op imod det jeg kan (be)skrive.
Ser du, Jeg kunne nemlig aldrig gøre nogen fortræd i virkeligheden. Vold og overgreb, som man ser det på TV og gaden lader mig helt kold. Så hvorfor “tænder” det mig så seksuelt? Jeg er ikke sikker, og ønsker heller ikke at vide det, men måske har det noget at gøre med den tillid og kærlighed, det kræver for, at det kan eksistere samtidig med, at man stadig er ligeværdige mennesker, (hvis man ser bort fra det seksuelle!), og desuden er det enormt erotisk, sjovt og grænseoverskridende.
Hvad var det så der gjorde, at jeg “kom ud af”skabet” - jo.. ser du… i sommeren 1998 blev min kæreste nysgerrig, og gav sig til at rode på min PC - hun opdagede selvfølgelig alt hvad jeg havde samlet af “snavs” fra nettet, (jeg havde nu heller ikke skjult det særlig godt *GF*).
Næste aften blev jeg konfronteret med min egen seksualitet. Det blev en meget begivenhedsrig aften med livlig diskussion, (en diskussion, der stadig kører*S*).
Jeg var utrolig bange for at få den “kolde skulder” - det var nok det værste der kunne ske. Hun kunne jo være totalt uinteresseret i erotisk dominans!
Heldigvis gik det jo godt, (men det har du nok allerede gættet *S*)
Jeg tror en kraftigt medvirkende ting var, at jeg virkelig “brændte” for sagen - og det er jo altid det vigtigste argument, når man skal overbevise nogen.
Blandt de ting hun fandt på min computer, da hun opdagede min “mørke” side, var et oplæg til en SM-hjemmeside - og da efteråret satte ind, blev vi enige om at prøve at lægge den ud. Vi ville se om det var muligt at få kontakt til ligesindede - mennesker vi kunne tale om alt det, vi ellers ikke kunne komme af med.
Og tænk dig, vi har fået kontakt derude i den “virkelige verden”.
Vi har fået mange nye venner og bekendtskaber siden den gang - og lykkeligvis kommer der stadig nye spændende og interessante mennesker til.
Et af de problemer vi især havde i starten, er blandt andet, at få bygget en stemning op omkring vores lege - det er ikke så nemt, som da man var barn og alting var et mix af fantasi og virkelighed. Man skal til at genopdage det at lege, og det er faktisk ikke meget anderledes end at lege cowboys og indianere - bare meget sjovere og mere intenst - heltinden skal stadig bindes til mater-pælen, og hun skal stadig tortureres*S*
Men uanset hvad man skal lege, så skal der mindst to til - så fordi den ene dominerer, betyder det ikke at den anden er passiv, snarere tværtimod - men vi øver os, og har fundet vores egen “stil” - den ligner nok ikke så mange andres, og slet ikke så teatralsk som der ellers er mange der ynder.
Det betyder fx. vi ikke rigtig er med på vognen hvor den hårde Master straffer sin tøs for både det ene og det andet - istedet er det snarere min lyst til at gør det ene eller det andet der driver værket. Min lyst til at kræve, give og tage er det der tænder min tøs.
Det er ikke helt så enkelt som det lyder - for at det skal virke, skal jeg sørge for at lysten virkelig er mærkbar, det kræver empati og viljen til at gennemføre det jeg har sat mig for
Der sker virkelig noget når man går fra, at sex er når man boller, til at være helt inde under “huden” på sin udkårne i hele forløbet - både før, under og efter (ikke noget med at rulle om på siden og sove bagefter) skal jeg være i tæt kontakt med hende og og mig selv.
En “sideeffekt” er, at vi taler mere om sex når vi er sammen med vores venner - det giver også en masse sjov respons, når man siger at ligetillingen ikke er indtrådt i vores sexliv. Desuden er vores venner også blevet mere åbne om deres egen sexualitet, end de nogensinde har været før.
Hvad er det så jeg gør når vi gør det?
Jeg bruger veksler mellem forskellige “redskaber”; stemning, kærtegn, smerte, og alle former for begrænsninger.
Stemning kan være alt mellem himmel og jord - for os kan være udfordrende pålædning, halsbånd på tøsen når vi går ud, den rette musik, stearinlys, andre frække mennesker. Kort sagt ting der sætter den korrekte stemning og prikker til vores fantasi.
Kærtegn er den nemme, hvis man kender hinanden, ellers må man bruge tid til at sætte sig ind i hvad man hver især sætter pris på.
Smerte - her taler vi ikke om den smerte der kommer når man klemmer sin finger i døren, men derimod erotisk smerte. Smerte kan kan påføres med alle mulige hjælpemidler, men hånden er det bedste redskab - hånden er altid ved hånden, og der er føling med hvad man gør. Andre redskaber kan være piske, spanskrør (mit foretrukne *SF*), klemmer, stearin og meget andet godt.
Der er steder på kroppen der er bedre egnet til at påføre smerte end andre. Røven er det oplagte mål, men bryster, lår og ryggen er også rare at lege med - så længe man er forsigtig.
Begrænsninger er alle former for bondage, øjenbind, ørepropper, knebler o.s.v. Altså begrænsning af bevægelse og sanserne.
Man mixer så en til lejligheden passende cocktail, krydret med en eller flere af hendes eller mine yndlingsfantasier.
Hvis du vil dominere din kæreste, så husk at det kræver forberedelse - det duer ikke at afbryde for at lede efter håndjernene eller glidecremen! Desuden kræver det din fulde opmærksomhed mens i leger (du kan altid tage din nydelse senere *SF*).
Der er tre ord der beskriver minimums kravene:
- Sikkert, ingen skal komme til skade fysisk eller psykisk.
- Klogt, lad være med at gøre noget du ikke kan overskue konsekvenserne af.
- Gensidigt, gør kun noget i begge holder af.
Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, men den ser spændende ud. Indtil videre har vi fået utroligt meget ud af udforskningen af erotisk dominans, og det har været spændende - jeg tror ikke vi nogensinde løber “tør”.
Fordi det handler mest om nærvær og kærlighed - og den har vi masser af.
Tiger